Anbefalinger Oplevelser Events

HVORFOR LAVER JEG SÆRLIGE OPLEVELSER:

Mine handlemuligheder til, at støtte en positiv udvikling, en sund identitetsdannelse og nedsænke mine børns stress er via kreativitet og håndgribelig handling. Det er ligesom en spiral der snurrer i en negativ retning. Jeg skal forsøge at få den til at dreje i en positiv retning og det er op til mig og omgivelserne, for pigerne kan ikke selv. De kan hjælpe til, være med til, at vende spiralen, men ansvaret er mit. De kan hjælpe med, at godkende ideer, rette dem til og hjælpe mig med, at pejle i den rette retning for dem.

Eks. hvis jeg kommer med en ide, kan de oplyse mig om rigtige/ forkerte detaljer, set udefra deres øjne. På den måde arbejder vi sammen. En særlig god oplevelse, kan være med til, at dreje en ”negativ spiral” den anden vej. For alle mennesker gælder det, at en god oplevelse, glæder os og nogen oplevelser, kan glæde os længe efter. Når der er tale om mennesker, hvor almindeligheder i livet ikke er umiddelbare tilgængelige, er der behov for en aktiv indsats og bevidsthed om dets betydning for det enkelte menneske.

Mit mål for en særlig oplevelse er, at der er ”tilgængeligheds hensyn” på stedet/ stederne vi vil besøge, er der ikke det, dropper jeg det og finder nye muligheder.

Det gør jeg fordi jeg ved, at det er altafgørende for pigernes harmoniske dannelse af identitet, som får stor betydning for, at kunne fungere så optimalt som muligt, i en uforståelig verden og for deres psykiske trivsel og tærsklen for sårbarheden.

Mine piger er hyperempatiske, dvs. de meget stærkt sanser andres stemninger, så besøger vi steder, med en dårlig grundindstilling overfor, hvad autisme er og betyder, så vil oplevelsen efterfølgende have mere eller mindre dårlig indflydelse på pigernes selvopfattelse.

Det tog mig mange år – og mange oplevelser, før end jeg lærte det og stod fast i det jeg havde lært, fordi det er så let at blive fristet. Det var ofte en oplevelse, en af os, rigtig gerne ville, men jeg havde ikke  turde/ orkede ikke kontakte stedet og bede om hjælp eller jeg havde prøvet, at spørge om hjælp, og stedet var alt andet end imødekommende, men fordi en af os, så gerne ville ”tog vi chancen” og håbede.

Ingen af gangene var det en succes. Vi var totalt udmattede og en af børnene kunne få en nedsmeltning når vi kom hjem. Der kunne være dele af oplevelsen der var god,….men som autist er detaljerne ofte altafgørende for helheden, så udfaldets regnestykke, var meget dårligt.

Så når en oplevelses ide starter, gør jeg følgende:

  • Jeg undersøger stedet via hjemmeside og ved at Google informationer om stedet. I dag kan man faktisk finde enormt mange informationer på nettet.
  • Jeg laver et PowerPoint med de samlede informationer og billeder.
  • Udefra informationerne, er det for mig, let at se de detaljer der er en udfordring og grundet, jeg selv er autist, samt har den teoretiske baggrundsviden for udviklingspsykologi, autisme mv. og jeg er pædagogisk kreativ, har jeg oftest let ved, at finde løsningsmuligheder. De muligheder skriver jeg ligeledes ind i PowerPoint.
  • Jeg undersøger besøgs statistik, parkeringsforhold, Ledsagerordning, priser, åbningstider, er der mange børn, tilgængelighed og God Adgang, mad muligheder, hvordan ser det ud mv.
  • Tager kontakt til stedet – mange steder har de en eventkoordinator, jeg kontakter, som kan hjælpe mig med, de spørgsmål jeg ikke kunne få besvaret via deres hjemmeside. Jeg formidler autisme og forsøger at arrangerer nogle ”særlige” detaljer til oplevelsen og jeg får aftalt en kontakt person på stedet, som vores sikkerhed. Ved en sådan telefonisk henvendelse eller mail henvendelse, fornemmer jeg lynhurtigt stedets indstilling og fundamentale handicapsyn. Herefter ved jeg om det er et muligt besøgssted eller ej.

Jeg bruger oceaner af tid på de enkelte oplevelser og jeg har efterhånden lært, at ikke alle har den drivkraft, detaljesans, viden og evner som jeg har. Derfor besluttede jeg, at dette skulle også komme andre til gode. Jeg vil gerne hjælpe andre og videregive noget af det jeg kan , ligesom andre hjælper mig, med ting jeg ikke kan.

Så her vil i kunne se, hvordan jeg laver gode oplevelser for mine børn, hånd i hånd med autismen. Som Temple Grandin sagde i en alder af ca. 60 år: ”Jeg begyndte at leve MED min autisme”. Vi kan starte fra starten og jeg tror slutresultatet vil blive bedre. Så nær det normale som muligt, vil jeg støtte mine børn i at leve, i harmoni med dem de er.

 

invisible300

ANDRE MENNESKERS BETYDNING IFHT EN SÆRLIG OPLEVELSE

Et hvert menneske kæmper for at danne en sund identitet, opnå lykkefølelse, føle harmoni og have en vis indre tilfredsstillelse med den man er.  Det er her ”de gode oplevelser”, med imødekommende mennesker har særlig stor betydning. Der er i store træk 5 faktorer der skaber ens identitet, hvoraf kun 1 som sådan er en selv. De andre 4 er afhængigt af andre mennesker og særligt den spejling andre mennesker giver en.

15 % af danskerne kommer til verden under andre forudsætninger. De har forsk. handicaps – invalideringer.

De fleste handicaps kan ses med det blotte øje og hensyn, behov og støtte er mere tilgængeligt, fordi det er åbenlyst, at en uden ben ikke kan gå, sidder man i kørestol, kan man ikke gå på trapper og er man udviklingshæmmet, er det som oftest også tydeligt for omgivelserne.

De usynlige handicaps er straks sværere. En gennemgribende udviklingsforstyrrelse i hjernen kan ofte ikke ses og heraf har autisme ofte den største gennemgribende invalidering/ anderledeshed. Forskningen formidler at autisme er ”det sværeste handicap, på mange måder at leve med, da det berører alle aspekter af livet og særligt. Særligt højtfunngerende autisme, som Aspergers”.

Det får rigtig stor betydning for den spejling andre mennesker giver, når handicappet ikke kan ses og det er så gennemgribende som autisme er. Det giver ofte negative spejlinger, som ofte betyder en skæv identitetsdannelse, negative selvbilleder, nedbrydende selvfølelse og derfor lider mange autister af psykiske følgetilstande som ocd, depressioner, spiseforstyrrelser mv.

Uanset handicap, bliver man i større og mindre udstrækning afhængig af andre, uanset om man vil det eller ej. Jeg kender ingen med handicaps, der har det godt med den afhængighed.

Når man beder om hjælp, er det ofte med en uværdig ydmygende følelse, hvor vi alt for ofte, har erfaring med, at blive afvist, nedgjort, mistænkeliggjort og hånt. Vi ender ofte med, at give op. Vi tør ikke.

Jeg bliver også grebet af panikangst og menneskefrygt,……men jeg ” bider det i mig selv” og kæmper videre for mine børn.

Når det handler om mig selv, giver jeg op og er helt afhængig af andres hjælp, hvis jeg skal have gode oplevelser, for jeg magter ikke, at tage hensyn til mine egne behov. Jeg kan ikke, der er ingen motivation – kun frygt. Men når det gælder mine børn, er de min motivation, jeg ved følelsesmæssigt, hvordan det er, hvad der skal til og betydningerne.

Det er ikke et valg jeg har – det er et ”skal”, et ansvar, der fulgte med det, at få den ære at blive mor.

evaluering 200

EVALUERING

Jeg vil give jer en evaluering, anbefalinger mv. af de forskellige forlystelsesparker og steder vi har besøgt eller haft kontakt til.

Dette vil jeg gøre med en oprigtig sandhed og håbe det vil kunne hjælpe andre til gode oplevelser og så vidt undgå en unødig dårlig behandling.

Jeg vil på stederne, forsøge at etablere kontakter til bedre adgange, som kan lette noget stress for jer og måske gøre nogle ting tilgængeligtJ, som I ellers ikke ville opleve.

Jeg beder jer, der med tiden, gør brug af disse kontakter vil huske Takt & Tone, udvise taknemmelighed og repræsentere vor autistiske verden ærefuldt.

LAD VÆRE MED AT ØDELÆGGE DET

FOR ANDRE & REPRÆSENTER EN GOD TAKT & TONE!

  • VÆR STILLE
  • IKKE RÅBE ELLER SNAKKE MEGET HØJT
  • RYD OP EFTER DIG SELV
  • HUSK DU/ I ER AMBASSADØRER FOR AUTISTER OG HANDICAPPEDE. DET BETYDER AT DIN/ JERES OPFØRSEL HAR BETYDNING FOR ALLE OS ANDRE
  • BLIVER DIT BARN, UNG LARMENDE/ FORSTYRRENDE SÅ GÅ AFSIDES – OG VIS  MEST MULIG HENSYN
  • ER DU UNG/ VOKSEN AUTIST OG DU MÆRKER FRUSTRATION, SÅ BED OM HJÆLP –  GÅ VÆK
  • HUSK DET ER OFTE SVÆRT AT ”BYGGE BROER” SOM DENNE, HVOR DER ER ÅBENHED OG VILJE TIL, AT UDVISE HENSYN OVER FOR OS