Hvem er Autismwhisper

Jeg havde altid vidst at jeg var speciel, anderledes og slet ikke som alle andre ….men det havde aldrig haft et navn før eller, at det tillige var genetisk arveligt. Først i 2007 blev det bekendtgjort at autisme var imellem 70 – 100 % genetisk arveligt og jeg havde fået mine 3 ønskebørn. Det viste sig at min anderledeshed, hed autisme og mine 3 børn havde arvet autismen. Livet blev nu endnu mere udfordrende, for NU skulle jeg ikke bare kæmpe for egne menneskerettigheder og liv. Jeg skulle kæmpe 4 autisters kamp for livet.

Tiden i folkeskolen var et mareridt, som jeg flygtede fra. Jeg havde ingen aning om, at det også skulle blive svært for mine børn eller, at jeg skulle jages igen; psykisk tortures og mobbes som mor og voksen. Denne gang kunne jeg ikke flygte fra folkeskolen eller institutionerne, for jeg skulle passe et arbejde, forsørge mine børn og imens skulle børnene i dagpleje, børnehave, SFO og senere i skole. Det endte i 2008 med at det offentlig ”heksejagt” i en kommune, hvor fordømmende, forsnævrede og uetiske anklager haglede ned over os. Men jeg er ikke et menneske der giver op, når det gælder mine børns trivsel. Jeg bliver ved med at kæmpe til sidste bloddråbe i min krop.

I 1992 var jeg Miss Danmark, hvor jeg blev tippet til at vinde Miss World kronen, kom i top 10 finalen og en meget beskreven historie, da også min fortid vakte pressens interesse. Samme år havde en journalist fra BT foreslået, at jeg skrev en bog, fordi han mente, jeg havde oplevet mere end en på 80 år. Det blev ikke til noget før jeg i 2008 blev truet og underlagt magtovergreb fra vores kommune. Deres ansatte var endog truende, da denne hørte om at jeg var påbegyndt, at skrive en bog. Men dette var mit eneste håb om at blive hørt og bruge smerten konstruktivt. Smerten ville jo være konstruktiv, hvis jeg kunne gøre en forskel for andre og jeg kunne råbe retskaffenhedens navn op.

I forbindelse med udgivelsen af min bog, skulle jeg også finde et navn til min ønskede hjemmeside, hvor bogen bla. skulle fremvises. En dag da jeg sad og så Animal planet, var der et program om en Catwhisper og sammensat med en bog der hedder; Alle katte har Aspergers syndrom, var det som en åbenbaring for mig, at det jeg talte for, kæmpede for, med insider indsigt og teoretisk faglig uddannelse bagved, var at være Autismwhisper. Efter at have søgt nettet indlands og udlands, kunne jeg se, at det ikke var et navn der fremkom nogen steder og derfor var web adresserne heller ikke taget.

Derfor kom hjemmesiden til at hedde Autismwhisper, for jeg- vi whisper med insider stemme, fra en autistisk verden. Jeg var alene i mit Autismwhisper univers indtil jeg mødte mine aller bedste autistiske veninder; Stinne & Pernille. Vi er en treenighed. Vi hører sammen som var vi delt ud, af en og samme celle. Vi ser hinanden, med hinandens øjne. Vi taler samme sprog, på samme frekvens, forstår på samme måde og har identisk tænkestil. Udover at vi har den autistiske udviklingsprofil tilfælles, med samme hjernestil, har vi samme grundsyn og humanistiske holdninger, som forener os i en højere enhed.

Det er derfor min enorme glæde, at vi whisper sammen og vi er forenet her også. Det er ikke utænkeligt, at vore børn en dag gør os selskab her og I får glæde af deres indsigt også eller der kommer andre. Vi er også forenet med nogen stærke, kompetente og autentiske artsfæller og Neurotypiske mennesker, som vi vil henvise til. Vi giver også andre brugbare link, som nødvendigvis ikke behøver være autentiske, med de kan være brugbare. Dette vil kun være nogle vi selv har tillid til. Men en ting er sikkert; at hver Autismwhisper herinde, er en autentisk, humanistisk og stolt autist, som alle kæmper for autistiske rettigheder og unikke værdi til samfundet.

Vi er Autismwhisper´s.

universe300