Man kan sammenligne graden af ASF med et puslespil på 100 brikker, hvor et menneske kan have 60 brikker indenfor autismespektrets afvigelser og derfor ikke har nok til en diagnose. Der er sket sociologiske ændringer, hvor de i forrige paradigmer var dygtige håndværkere – urmagere – udforskede Afrika, Australien og fandt nye verdener mm. I dag er det forventet at mennesker relaterer til gruppearbejde, fælles og delte interesser, hvilket netop er svært for mennesker med autisme. Autisme diagnosen (og andre) gives ”ikke unødigt eller i flæng”.
En diagnoseudredning opstår på baggrund af afvigende adfærd og meget længerevarende psykisk mistrivsel – ikke på baggrund af et menneske der ”blot” har en enkelt/ enkelte dårligere perioder. En diagnoseudredning opstår på baggrund af omfattende problematikker og mistrivsel, hvor diagnosen efterfølgende bør være en døråbner, til at det enkelte menneske kan få det bedre. Mennesker med ASF går deres egne veje og er ofte langt mere individualister end neurotypiske.