En betydningsfuld mand sagde engang: ”For at være en stor videnskabsmand eller kunstner, skal man have et autistisk træk”.
Det er dog en misforståelse, at alle mennesker med autisme er genier, eller “savante”[1]som hovedpersonen i “Rainman”. Mennesker med autismes evne til at fokusere er dog usædvanligt målrettet, hvor de oftest evner, at opbygge en meget stor, grundig viden om et emne, hvilket resultere i exceptionel ekspertise på hver enkeltes individuelle interesseområde[2]. Professor Allan Snyder har en teori om, at skader i venstre hjernehalvdel, som kompensation kan forårsage at evnerne, i den højre hjernehalvdel bliver overudviklet. De fleste forskere mener i øvrigt, at alle har savante evner, som blot ligger i dvale i hjernen [3].
Ifølge forskere indenfor ADHD og autisme er der flere markante kendte personligheder der har haft autisme/ADHD og dermed netop haft denne målrettede og intense interesse i deres emne, der har specialiseret dem helt unikt, i et særligt område. Her kan nævnes: Albert Einstein, Mozart, Christopher Columbus, Wright Brothers, Leonard Da Vinci, Hans Christian Andersen, Beethoven m.fl. Fælles for dem alle var at de var specielle mennesker, med netop et særinteresse område hvor de kunne udnytte deres evner fuldt ud, fordi de blandt andet var gode til at fordybe sig i detaljerne så længe det krævedes.
Jeg har selv set dokumentar udsendelser om nogle af disse personer, hvor det er fremkommer, at deres sociale adfærd var markant afvigende, flere af dem havde depressioner og vanskeligt ved at ”falde til” mv. hvilket bekræfter disse forskeres antagelser. Usædvanlig lang tids fordybelse, detalje orienterethed, perfektionisme m.fl. blandt de evner jeg er bedst til, hvilket mine børn f.eks. oplever på en berigende måde, i det jeg er fuldt ud til stede i de aktiviteter vi sammen fordyber os i. Her er det godt for os alle, at vi har deres far (min mand) til at minde os om vådt og tørt, hvilket ikke er en selvfølge, at vi selv mærker, fordi fordybelsen optager os.
Det har sine fordele og helt klart også sine ulemper, men at være i samme kategori som Einstein, Mozart m.fl. er ikke helt elendigt; dog bliver jeg ked af det, når voksne mennesker gentagne gange og negativt kalder mig ”stræber”[4]. Jeg finder stor nydelse i at stimulere min intelligens ved, at læse alt om bestemte emner, samle på viden, gå i detaljer og systematisere mine data i mapper, computerfiler mm. hvor denne systematisering tillige giver mig en vis indre ro. Min største særinteresse er forskningsresultater, psykologi og pædagogik ifht. højtfungerende autisme. Interessen startede ved mine børn, i og med, min egen grænseløse irritation over, ikke at kende/ forstå de faglige termer, jeg anså som forhindring i, at kunne argumentere fagligt på mine børns vegne og tage vare om deres særlige behov.
Jeg havde et umætteligt behov for at de normale udviklingsteorier skulle være solidt etableret i min viden som startgrundlag for at kunne se afvigelserne og argumentere i forhold til den normale udvikling; og jeg terpede indtil de sad fast! Koblingen imellem udviklingspsykologiske teorier og teori vedr. ASF implementeret over i pædagogisk praksis, finder jeg helt utrolig spændende og jeg er ret god til det. Professor Allan Snyders teori, er for mig interessant, idet jeg personligt, oplever at min intelligens er meget skævt fordelt. Geografiske viden, matematiske udregninger, stedsans, tidsfornemmelse, sociale taktiske kompetencer mv. er et kæmpe problem for mig, hvor jeg føler mig lige så uintelligent som jeg er intelligent på mine særinteresser. Hvor meget jeg end har forsøgt, at tillære mig disse andre nyttige kompetencer, vil det ikke sidde fast i min hjerne. Det er som om ord, om emner der overhovedet ikke interessere mig ændres til et uforståeligt sprog af volapyk og sort snak. Se beskrivelse om hjerne forskelle.
Kilder:
(1) Wikipedia: Savant er en sjælden lidelse eller tilstand. som viser sig ved at patienten, som oftest er autist eller retarderet, udvikler en eller flere helt overmenneskelige evner inden for musik, matematik, kunst, særlig hukommelse mv. Det ældste navn på tilstanden er fransk: idiot savant (vidende idiot), men det bruges ikke længere pga. den nedgørende tone . I stedet bruges betegnelsen savant-syndrom, hvor en person med syndromet kaldes en savant.
(2) Autismebladet 1, 2006; ”Man skal være i stand til at sætte sig udover hverdagens små sysler og koncentrerer sig 100 % om ens forskning eller kunstneriske ideer. Autisme kan være en hjælp til at fordybe sig og arbejde koncentreret hen imod sit mål uden at lade noget komme i vejen; evnen til at lægge andre bekymringer til side og forfølge ens drøm – og ikke mindst til at gå imod strømmen og lade sig aflede af gruppementaliteten”.
(3) Allan Whitenack Snyder er direktør for Center for Mind på University of Sydney, Australien.
(4) www.ordnet.dk : stræber er en person, der stræber efter at opnå noget, eller som arbejder ihærdigt, flittigt. i nyeste tid er ordet oftest nedsættende om personen.